Førstehjælp til søs – den komplette guide for sejlere

Akut førstehjælp til søs – det gør du først

Prioriteringen følger ERC Guidelines 2025. Hos en livløs person er tidligt nødkald og tidlig genoplivning det, der redder liv. Vent ikke og se, hvordan det udvikler sig.

1. Sikr stedet. Din egen sikkerhed først. Stop båden, slå autopiloten til eller sæt i frigear, og tænk på skruen, søen og eventuel brand- eller gasfare, inden du går hen til den tilskadekomne.
2. Tjek bevidstheden. Tal højt og ryst forsigtigt i skuldrene. ”Er du okay?”
3. Ingen reaktion: råb om hjælp og ring 113 med det samme. Sæt telefonen på medhør, så du har begge hænder fri.
4. Send nogen efter hjertestarteren (AED), hvis der er en om bord eller i havnen.
5. Åbn luftvejen – bøj hovedet bagover, løft hagen – og se, lyt og føl efter normal vejrtrækning i op til 10 sekunder.
6. Unormal eller manglende vejrtrækning, eller hvis du er i tvivl: start genoplivning nu.
7. Stands livstruende blødning sideløbende med hårdt, direkte tryk, hvis I er flere.
8. Havsnød: send VHF DSC Distress og Mayday på kanal 16 sideløbende, hvis I er mere end én om bord.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge, Norsk Resuscitasjonsråd. Senest kontrolleret juni 2026.

113, VHF eller Mayday – hvad bruger du?

Sådan sender du et DSC-nødkald

På en VHF med DSC: løft det røde dæksel og hold nødknappen inde, til radioen sender. DSC-kaldet sender dit MMSI og normalt også position og tid, forudsat at radioen har en gyldig GPS-position – enten fra egen modtager eller tilført over NMEA fra plotteren. Radioen skifter derefter til kanal 16, hvor du følger op med Mayday i tale. Mangler radioen GPS-position, oplyser du positionen mundtligt på kanal 16.

Nød – fartøjet eller nogen om bord er i fare

Brand, vandindtrængning, grundstødning, kæntring, mand over bord som du ikke får op. VHF er primærkanalen til søs, fordi den nærmeste båd næsten altid er hurtigere fremme end noget, der kommer fra land.

1. Løft det røde dæksel og hold nødknappen inde, til radioen sender DSC Distress.
2. Radioen skifter selv til kanal 16. Send derefter taleopkaldet nedenfor.
3. Får du ikke svar: gentag. Har du ingen VHF: ring 120 eller 112.

Nød – medicinsk nødsituation om bord

Med DSC om bord er VHF førstevalget også ved medicinsk nød. DSC-alarmen sender MMSI og position til kystradioen automatisk; taleopkaldet på kanal 16 er det, bådene omkring dig hører. Begge dele er nødvendige.

1. Send DSC Distress, derefter Mayday på kanal 16 med position og hvad der er galt med personen.
2. Har du mobildækning, så lad en anden om bord ringe 113 sideløbende.
3. Start livreddende førstehjælp med det samme. Er I flere, sker nødkald og førstehjælp samtidig.
4. Bed kystradioen om Medico, hvis du har brug for lægevejledning undervejs.

Ingen VHF – ring 113

113 er det medicinske nødnummer i Norge. Det sender ambulance eller lægehelikopter, varsler Hovedredningssentralen efter behov, og vejleder dig gennem førstehjælpen, mens hjælpen er på vej.

1. Ring 113. Sæt telefonen på medhør, så begge hænder er fri.
2. Sig først, at du ringer fra en båd, og oplys positionen: grader og decimalminutter fra plotter eller mobil, eller stednavn og afstand fra et kendt punkt.
3. Oplys bådnavn, antal om bord, og hvor I kan modtages: kaj, strand eller til søs.
4. Gør det, operatøren siger, og læg ikke på, før du får besked om det.

Uden VHF når du også Hovedredningssentralen på 120 eller 112. En håndholdt VHF med DSC er den billigste forbedring, du kan lave af beredskabet om bord.

Hverken DSC eller dækning – brug det, du har

Uden DSC og uden dækning afhænger du af at blive set eller hørt. Start livreddende førstehjælp, og få en anden til at kalde.

1. VHF uden DSC: kald andre både op på kanal 16.
2. Brug nødsignaler: røde håndblus, faldskærmssignal, røgsignal, spejl, lommelygte, lydsignal.
3. Gå mod land eller mod anden bådtrafik, hvis den tilskadekomnes tilstand tillader det, og ring 113, så snart du får dækning.
4. Har du EPIRB eller PLB om bord, og er situationen livstruende: udløs den.

Dette scenarie er grunden til, at EPIRB eller PLB anbefales på ture uden for mobildækning.

Assistance – ingen er i fare

1. Har du brug for assistance uden umiddelbar livsfare – bugsering, drift mod land, en syg der skal i land – er det rigtige signal PAN-PAN på kanal 16, ikke Mayday.
2. Er det kun praktisk hjælp, du har brug for, rækker et almindeligt kald til kystradioen på kanal 16 eller telefon 120.
3. Kystradio Sør: +47 51 69 00 44. Kystradio Nord: +47 75 52 89 25.
4. Oplys position, bådnavn, antal om bord og hvad problemet er.
5. Sikr båden mens du venter, og hold VHF’en tændt.

Kontaktoplysninger kontrolleret mod Hovedredningssentralen og Radio Medico Norge, september 2026. Staten overtog kystradiotjenesten fra Telenor den 1. januar 2026: Hovedredningssentralen driver radiooperatørtjenesten, Kystverket den tekniske infrastruktur og Sjøfartsdirektoratet skibsradioregistret. Indholdet er Sikkerhet Om Bords anbefaling, ikke et lovkrav for fritidsbåde.

Lægeråd til søs: Radio Medico

Kystradiostationerne lytter kontinuerligt på kanal 16 og stiller dig igennem til vagthavende læge hos Radio Medico Norge. Tjenesten er gratis og døgnåben. Sjøfartsdirektoratet oplyser, at også fritidssejlere kan få direkte kontakt med læge (Medico) via kystradiostationerne.

1. Kald kystradioen op på kanal 16 og bed om Medico. Du kan også ringe +47 51 68 36 01 direkte, eller 120 og bede om Medico.
2. Hav tjeklisten nedenfor klar, inden du kalder. Lægen har brug for tal, ikke indtryk.
3. Har den syge også brug for assistance – bugsering eller transport i land – uden umiddelbar livsfare, er det rigtige signal PAN-PAN på kanal 16. Et rent kald efter lægeråd er derimod et almindeligt kald. Er tilstanden livstruende, er det Mayday, ikke PAN-PAN.
4. Forværres tilstanden: gå over til DSC Distress eller Mayday, eller ring 113.

Det siger du: ISBAR-tjeklisten

Strukturen følger ISBAR, det etablerede format for mundtlig patientoverlevering i nordisk sundhedsvæsen. Radio Medico Norge drives af Norsk senter for maritim medisin og dykkemedisin ved Haukeland universitetssjukehus og formidles gennem kystradiostationerne. Kontaktoplysninger kontrolleret mod Hovedredningssentralen i september 2026. Selve tjeklisten er Sikkerhet Om Bords anbefaling.

Genoplivning ved hjertestop og drukning

1. Bekræft hjertestop: ingen reaktion og ingen normal vejrtrækning. Pulskontrol kræves ikke af lægfolk.
2. Ring 113 på medhør og send nogen efter hjertestarteren.
3. Placer hænderne midt på brystkassen, strakte arme, og tryk 5–6 cm i takt 100–120 i minuttet.
4. Efter 30 kompressioner: giv 2 indblæsninger, hvis du kan og vil. Fortsæt 30:2. Til børn bruger en trænet livredder 15:2 efter 5 indledende indblæsninger.
5. Tænd hjertestarteren, så snart den er fremme, og følg talebeskederne. Fortsæt genoplivningen, indtil AED’en siger, at patienten ikke må berøres.
6. Skift den, der komprimerer, cirka hvert andet minut, så kvaliteten ikke falder.

Overlevelsen falder markant for hvert minut uden genoplivning og defibrillering. God genoplivning med tidlig AED er det vigtigste, du kan gøre, mens du venter på redning.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd, Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Fremmedlegeme i luftvejene

1. Kan personen hoste: lad ham eller hende hoste – det er den mest effektive måde at få fremmedlegemet op på.
2. Ineffektiv hoste, men vågen: bøj personen forover og giv 5 hårde slag mellem skulderbladene med flad hånd.
3. Ingen effekt: giv 5 maveindtryk (Heimlich) – tag om maven, knyttet hånd mellem navle og brystben, og træk indad og opad.
4. Skift mellem 5 slag og 5 maveindtryk, til luftvejen er fri, eller hjælpen kommer.
5. Bliver personen bevidstløs: læg ned, ring 113 og start genoplivning.

Alle, der har haft en episode med fremmedlegeme, hvor der er brugt maveindtryk, bør vurderes af en læge bagefter.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd. Senest kontrolleret juni 2026.

Drukning og drukneulykker uden dødelig udgang

1. Din egen sikkerhed først. Ræk ud, kast en line eller redningskrans, eller brug båden – spring helst ikke selv i.
2. Få personen hurtigt og sikkert op af vandet. Har personen været længe i koldt vand og er vågen, så løft kroppen så vandret som muligt. Trækker personen ikke vejret normalt, er hurtig optagning vigtigere end vandret løft – få vedkommende op og start indblæsninger.
3. Tjek bevidsthed og normal vejrtrækning.
4. Ingen eller unormal vejrtrækning: giv 5 indledende indblæsninger, derefter genoplivning 30:2.
5. Kald 113 og/eller VHF DSC/Mayday ved alvorlig hændelse.
6. Hold personen varm – nedkøling følger ofte efter drukning og kan komplicere vurderingen.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Store blødninger og tourniquet

1. Direkte tryk lige på blødningen med hånden og en kompres eller stof. Hold hårdt og slip ikke.
2. Læg trykforbinding og hold trykket. Læg gerne patienten ned.
3. Ved livstruende blødning fra arm eller ben, hvor direkte tryk ikke stopper blødningen, eller ved amputation: brug en præfabrikeret tourniquet.
4. Placer tourniqueten 5–7 cm over såret, ikke over et led. Stram, til blødningen stopper. Notér klokkeslættet. Løsn den ikke.
5. Kald 113 eller VHF. Hold patienten varm – risiko for shock og nedkøling.
6. Improviseret tourniquet er en sidste nødløsning, ikke en normal anbefaling.
7. Trykpunkter i lyske eller armhule anbefales ikke længere.

Uddannelse anbefales kraftigt. Korrekt brug af tourniquet og blødningskontrol bør øves på et kursus.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd / Norsk Førstehjelpsråd. Senest kontrolleret juni 2026.

Forbrændinger om bord

1. Stands forbrændingen og få personen væk fra varmekilden.
2. Køl med rindende, lunkent vand omkring 20 °C i 20 minutter. Brug lunkent vand til børn.
3. Fjern smykker og tøj, der ikke sidder fast. Riv ikke fastbrændt materiale løs.
4. Dæk til med en ren, fnugfri forbinding eller et egnet brandsårsprodukt.
5. Hold resten af kroppen varm, så personen ikke køles ned under kølingen.

Søg læge ved store eller dybe forbrændinger, forbrænding i ansigt, luftveje, hænder eller skridt, og ved forbrænding på børn.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Hypotermi og koldtvandspåvirkning

1. Få personen ud af vand og vind og i læ. Håndter forsigtigt – pludselige bevægelser kan udløse alvorlig hjerterytmeforstyrrelse.
2. Har du tørt, isolerende materiale: klip det våde tøj af hurtigt, systematisk og med mindst mulig bevægelse, og pak ind med det samme – også over hovedet.
3. Har du det ikke: lad tøjet sidde og pak personen ind i damptæt materiale, plastik eller presenning, med tæpper udenpå. Afklædning uden læ og tørt alternativ giver ekstra varmetab.
4. Altid noget mellem personen og dørken. Uldtæppe, liggeunderlag eller sejlpose. Et koldt, vådt dæk trækker varme ud af en person, der er helt tør i tøjet.
5. Tilfør varme mod bryst, armhuler og ryg: varmepakninger, varmedunk, kropsvarme. Varm, sukkerholdig drik til vågne, der kan synke – den varmer lidt, men holder blodsukkeret oppe, og kulderystelser er kroppens egen varmeproduktion. Ingen alkohol.
6. Hold personen vandret ved svær nedkøling.
7. Ved bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning: start genoplivning og kald 113 eller VHF.

Derfor er vandret optagning så vigtig

Praktisk om bord: brug badeplatform, fald, sele under armene og under knæene, eller en presenning som et bårelignende løft. Hold personen vandret også bagefter, undgå pludselige bevægelser, og lad vedkommende ligge – ikke stå eller sidde oprejst – også selv om han eller hun virker klar og frisk.

Men: trækker personen ikke vejret normalt, gælder den modsatte prioritering. Så er hurtig optagning og indblæsninger vigtigere end et vandret løft. Udskyd aldrig optagningen for at få et vandret løft til at lykkes.

Mekanismen er beskrevet i litteraturen om koldtvandsredning (circum-rescue collapse) og i ILS Medical Position Statement 12 og er indarbejdet praksis i redningstjenesten. ERC 2025 fastslår for sin del, at tiltag i vandet ikke må forsinke optagningen, når genoplivning er nødvendig.

Nedkøling sker også, uden at nogen har været i vandet

Den mest almindelige nedkøling om bord sker ikke i søen, men på dørken. Et koldt, vådt dæk trækker varme ud af en person, der er helt tør i tøjet, og en tilskadekommen mister varme hurtigere end en uskadt: smerte, blodtab og shock sænker kroppens egen varmeproduktion.

• Isolér nedenunder, ikke kun ovenpå. Uldtæppe, liggeunderlag eller sejlpose mellem person og dørk – til enhver, der bliver liggende, kommer til skade eller bliver nedkølet, også en fin sommerdag.
• Varm, sukkerholdig drik til vågne, der kan synke. Den varmer kun lidt i sig selv, men holder blodsukkeret oppe. Uden blodsukker kan kroppen ikke ryste, og kulderystelser er kroppens egen varmeproduktion.
• Ingen alkohol. Den giver en følelse af varme, samtidig med at den øger varmetabet.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Kulilteforgiftning i båd

Kulilte (CO) er en lugtfri, farveløs gas fra forbrænding – motor, varmeapparat, generator og kogeapparat. Symptomerne er hovedpine, kvalme, svimmelhed, forvirring og bevidstløshed og forveksles let med søsyge eller tømmermænd.

1. Frisk luft med det samme – ud på dækket eller luk op.
2. Sluk for kilden, hvis det kan gøres sikkert.
3. Evakuér alle fra det udsatte rum.
4. Ring 113 ved symptomer. Ved bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning: start genoplivning.
5. Gå ikke ind i en farlig atmosfære uden sikring eller frisk luft.

Forebyggelse: kuliltealarmer bør monteres ved køjer og opholdsrum, især hvor der er varmeapparat, motor eller generator.

Kilder: Helsenorge, Giftinformasjonen. Senest kontrolleret juni 2026.

Klem-, spil- og faldskader

Spil, skøder og fald er typiske maritime skader. Klemskader giver ofte indre skade, selv om huden er hel.

1. Stands kraften: udløs spil eller skøde, sikr rig og bom.
2. Blødning: hårdt, direkte tryk og trykforbinding.
3. Brud eller fejlstilling: understøt og immobilisér i en bekvem stilling, for eksempel med en SAM-skinne. Ret ikke fejlstillingen ud.
4. Mistanke om indre skade: hold patienten i ro og varm, hold øje med tegn på shock – bleg, kold, klam, hurtig puls – og kald tidligt.

Kilder: Helsenorge, Norsk Førstehjelpsråd. Senest kontrolleret juni 2026.

Hovedskade og hjernerystelse

1. Hold hoved og nakke så roligt som muligt, hvis faldet kan have skadet nakken.
2. Stands eventuel blødning fra hovedbunden med forsigtigt tryk.
3. Hold nøje øje med bevidsthed og vejrtrækning de første timer.
4. Bevidstløs med normal vejrtrækning: læg i stabilt sideleje med nakkekontrol og ring 113.
5. Ved bekymringstegnene ovenfor: ring 113. Efter en hovedskade bør personen ikke være alene det første døgn.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Brystsmerter og mistanke om blodprop i hjertet

1. Ring 113 tidligt – vent ikke på, at smerten giver sig.
2. Lad personen sidde eller halvligge i ro og undgå enhver anstrengelse.
3. Løsn stramt tøj og berolig personen.
4. Acetylsalicylsyre kan være aktuelt – giv det kun efter aftale med 113, og ikke ved kendt allergi eller igangværende blødning.
5. Ved bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning: start genoplivning og hent hjertestarteren.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025. Senest kontrolleret juni 2026.

Apopleksi – tal, smil, løft

1. Tal: bed personen sige en enkel sætning – er talen sløret eller utydelig?
2. Smil: bed personen smile eller vise tænder – er ansigtet skævt?
3. Løft: bed personen løfte begge arme – falder den ene?

Andre tegn: pludselig følelsesløshed i den ene side af kroppen, synsforstyrrelser, kraftig hovedpine eller balancesvigt. Notér tidspunktet, hvor symptomerne begyndte – det er afgørende for behandlingen. Ring 113, også hvis symptomerne går over.

I Danmark kendes den samme test som ansigt – arme – tale – tid. Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Anafylaksi og alvorlig allergisk reaktion

1. Mistænk anafylaksi ved hurtigt indsættende åndenød, hævelse, udbredt udslæt eller kredsløbssvigt efter for eksempel mad, insektstik eller medicin.
2. Har personen sin egen adrenalinpen: hjælp med at bruge den med det samme på ydersiden af låret – den kan gives gennem tyndt tøj.
3. Ring 113 og sig, at der er mistanke om anafylaksi. Følg instruktionerne – beder 113 dig bruge en tilgængelig adrenalinpen, så gør det.
4. Lad personen ligge fladt med hævede ben. Ved åndenød kan overkroppen hæves lidt. Lad ikke personen rejse sig brat.
5. Ingen bedring efter 5–10 minutter og en ny pen er til rådighed: giv en ny dosis efter instruktion. Ved bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning: start genoplivning.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025. Senest kontrolleret juni 2026.

Krampeanfald og epilepsi

1. Flyt farlige genstande væk, læg noget blødt under hovedet, og løsn stramt tøj om halsen.
2. Hold ikke personen fast, og put ikke noget i munden.
3. Tag tid på anfaldet.
4. Når krampene holder op: tjek vejrtrækningen og læg personen i stabilt sideleje.
5. Ring 113 ved anfald over 5 minutter, nyt anfald uden opvågning, tilskadekomst, anfald i eller ved vand, eller første kendte anfald.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Lavt blodsukker hos en med diabetes

1. Mistænk lavt blodsukker ved pludselig forvirring, rysten, koldsved eller aggressiv, ”beruset” adfærd.
2. Vågen og kan synke: giv hurtigt sukker – saft, druesukker, honning – gentag efter 10–15 minutter ved behov, derefter lidt langsommere kulhydrat.
3. Bevidstløs: giv hverken mad eller drikke. Læg i stabilt sideleje og ring 113.
4. Ingen bedring eller uklar årsag: ring 113.

Derfor er lavt blodsukker lettere at overse om bord

Lavt blodsukker, nedkøling, søsyge og beruselse ligner hinanden påfaldende meget: forvirring, rysten, koldsved, usædvanlig eller aggressiv adfærd. Om bord optræder de ofte samtidig – den søsyge spiser ikke, kaster op det, vedkommende har fået i sig, og bliver stående i vinden på dækket. Har du nogen med diabetes om bord, er det værd at vide, om de har spist, og hvornår.

Reglen ved tvivl: er personen vågen og kan synke, så giv sukker først. Det skader ikke en, der er nedkølet eller søsyg, og det er det eneste, der hjælper ved lavt blodsukker.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Øjenskade og kemikaliestænk

1. Skyl straks med rent, lunkent vand eller øjenskyl – hold øjet åbent og skyl fra næsen og udad i mindst 15–20 minutter.
2. Tag kontaktlinser ud, hvis det kan lade sig gøre.
3. Kontakt Giftinformasjonen på +47 22 59 13 00 ved kemikalier, og læge ved vedvarende gener.
4. Fastsiddende fremmedlegeme eller gennemtrængende skade: gnid ikke, fjern ikke. Dæk begge øjne løst til – øjnene følger hinanden – og søg læge eller ring 113.

Kilder: Helsenorge, Giftinformasjonen. Senest kontrolleret juni 2026.

Elektrisk stød og landstrøm

1. Gør stedet sikkert: slå landstrøm, hovedafbryder eller sikring fra, eller træk stikket ud. Rør ikke personen, før strømmen er afbrudt.
2. Tjek bevidsthed og normal vejrtrækning. Ved bevidstløshed eller manglende normal vejrtrækning: ring 113 og start genoplivning, brug AED.
3. Køl eventuelle forbrændinger – ind- og udgangssår – med vand og dæk dem til.
4. Selv om personen virker uskadt: søg medicinsk vurdering. Strøm gennem kroppen kan give hjerterytmeforstyrrelser bagefter.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Hugorm, fjæsing, flåt og brandmand

Hugormebid

1. Hold dig rolig og bevæg dig så lidt som muligt – aktivitet spreder giften hurtigere. Lad den bidte blive transporteret, lad vedkommende ikke gå selv.
2. Ring 113 ved alvorlige symptomer som opkastning, svimmelhed, besvimelse, vejrtrækningsbesvær eller hurtigt tiltagende hævelse.
3. Kontakt Giftinformasjonen eller læge for vurdering, og hav lav tærskel ved børn, ældre, gravide, nedsat almentilstand eller bid i hoved eller hals.

Fjæsing

Giften nedbrydes af varme. Sænk det stukne område i varmt vand, omkring 40–45 °C, så varmt som personen kan tåle uden at brænde sig – tjek temperaturen med en uskadt legemsdel først for at undgå skoldning, især på børn. Behandlingen tager ofte 30–45 minutter, nogle gange op til 90, eller indtil smerten tydeligt aftager. Fjern synlige pigrester, rens såret, og kontakt Giftinformasjonen eller en læge ved kraftige eller vedvarende smerter, tegn på infektion eller nedsat almentilstand.

Brandmand

1. Skyl fangarmene af med havvand, ikke ferskvand, uden at gnide.
2. Lindr smerten med varmt vand omkring 40–45 °C, indtil den giver sig – 10–20 minutter er ofte nok, men behandlingen kan fortsætte op til cirka 30 minutter. Pas på skoldning.

Flåter

1. Fjern flåten hurtigt. Risikoen for borrelia stiger markant, når flåten har siddet i mere end 12–24 timer.
2. Tag fat i flåten tæt på huden med en pincet eller flåtfjerner og træk lige ud.
3. Hold øje med rød ring eller udslæt, feber og sygdomsfølelse i ugerne efter – kontakt læge ved symptomer.
4. TBE-vaccine bør overvejes for den, der ofte får flåtbid i kendte risikoområder. Der findes vaccine mod TBE, men ikke mod borrelia.

Kilder: Giftinformasjonen, Helsenorge, Folkehelseinstituttet. Senest kontrolleret juni 2026.

Førstehjælp til børn og spædbørn

1. Genoplivning af børn: 5 indledende indblæsninger, derefter 30:2 for lægfolk, takt 100–120 i minuttet, tryk omkring en tredjedel af brystkassens dybde. Er du trænet livredder: 15:2.
2. Spædbørn under 1 år: to fingre på brystet. Ved fremmedlegeme slag mellem skulderbladene og brystindtryk, ikke Heimlich.
3. Adrenalinpen: hjælp barnet med at bruge sin egen pen efter instruktion fra 113 – 150 mikrogram til børn 15–30 kg, 300 mikrogram over 30 kg.
4. Forbrænding og feber: børn køles hurtigere ned – brug lunkent vand og hold resten af kroppen varm.
5. Hav lav tærskel for at ringe 113. Børn kan blive dårlige hurtigt.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd, Helsenorge. Senest kontrolleret juni 2026.

Hvad bør der være i en førstehjælpstaske til båden?

En god maritim førstehjælpstaske dækker blødning, forbrænding, nedkøling og sårpleje og tåler fugt og salt. Vælg niveau efter, hvor du sejler, og hvor langt der er til hjælp.

Skeln mellem de tre ting: det akutte tiltag (det du gør), udstyret (det du har med) og forebyggelsen (det du planlægger). Udstyr skal kombineres med uddannelse, øvelse og korrekt nødkald.

Anbefalet udstyr efter bådtype

Udstyr alene gør ingen båd sikker og erstatter ikke uddannelse. Det rigtige er at kombinere viden, øvelse og korrekt nødkald med udstyr, der passer til de ture, du faktisk sejler.

Relevant udstyr hos Sikkerhet Om Bord

Husk: udstyr skal kombineres med uddannelse, øvelse og korrekt nødkald. Ingen produkter gør båden sikker alene.

Kilder og fagligt grundlag

Indholdet er kontrolleret mod anerkendte faglige kilder. Kilderne er senest kontrolleret i juni 2026.

Ofte stillede spørgsmål