Merker Handle etter behov Handlekurv
Opdateret efter ERC 2025 · nordiske retningslinjer

Førstehjælp til søs – den komplette guide for sejlere

Skrevet for sejlere i Norge og nordiske/europæiske farvande. Når noget sker til søs, er hjælpen ofte langt væk. Denne guide dækker førstehjælp ved drukning, HLR, kvælning, blødning, hypotermi, forbrændinger, CO-forgiftning, slagtilfælde, brystsmerter, anafylaksi og andre akutte situationer om bord – med maritim prioritering, alarmering og anbefalet udstyr. Indholdet bygger på nordiske retningslinjer hvor de findes, ERC Guidelines 2025 og maritime nødprocedurer.

Nødsituation? Sådan alarmerer du

Liv/helbred: 112 (i Norge 113) · Sønød: VHF DSC / Mayday kanal 16 eller 112 · Kystradio (Norge): 120 · Forgiftning (Norge): 22 59 13 00. Denne guide er generel information og erstatter ikke et førstehjælpskursus, lægelig vurdering eller instruktioner fra alarmcentralen.

Hurtig førstehjælp til søs – gør dette først

Hurtigt svar

Gør stedet sikkert, tjek for respons, og hvis ingen respons: ring nødnummeret straks med højttaler og få nogen til at hente en hjertestarter. Åbn luftvejen og tjek normal vejrtrækning i op til 10 sekunder. Ved unormal eller ingen vejrtrækning: start HLR. Stands samtidig kraftig blødning, hvis I er flere.

Prioriteringen følger ERC 2025. Ved en bevidstløs person redder tidlig alarmering og tidlig HLR liv – vent ikke.

  1. Gør stedet sikkert. Egen sikkerhed først. Stop båden (frigear/autopilot), pas på skrue, sø og evt. brand- eller gasfare.
  2. Tjek for respons. Tal højt og ryst forsigtigt i skuldrene.
  3. Ingen respons: råb om hjælp og ring nødnummeret straks – sæt højttaleren til.
  4. Send nogen efter en hjertestarter (AED), hvis den findes om bord eller i havnen.
  5. Åbn luftvejen (bøj hovedet bagover, løft hagen) og tjek normal vejrtrækning i op til 10 sekunder.
  6. Unormal eller ingen vejrtrækning: start HLR straks.
  7. Stands kraftig blødning sideløbende med hårdt direkte tryk, hvis I er flere.
  8. Nød til søs: send VHF DSC-nødalarm / Mayday på kanal 16 sideløbende, hvis I er flere om bord.

Gør ikke dette

  • Brug ikke tid på at lede efter puls – det kræves ikke af lægfolk.
  • Udsæt ikke alarmering for at “se tiden an”.
  • Udsæt ikke dig selv for fare (skrue, gas, røg, koldt vand).

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge, Norsk Resuscitasjonsråd. Senest kontrolleret: juni 2026.

Hvornår skal du ringe 112, bruge VHF eller sende Mayday?

Hurtigt svar

Medicinsk nød: ring 112 (i Norge 113). Fartøj eller person i sønød: VHF DSC-nødalarm eller Mayday på kanal 16 – så hører både redningstjeneste/kystradio og alle både i nærheden alarmen samtidig.

SituationAlarmHvorfor
Medicinsk nød (bevidstløs, brystsmerter, alvorlig skade)112 (i Norge 113)Sender ambulance/helikopter og kan vejlede dig.
Fartøj/person i sønødVHF kanal 16 – DSC / MaydayPrimær søalarm: nærliggende fartøjer og redningstjenesten hører den og kan hjælpe hurtigt.
Søredning uden VHF112Forbinder til søredningen.
Nærmeste kystradiostation (Norge)120Telefon til kystradioen. VHF/DSC er primær til søs, fordi andre både også hører alarmen.
Akut forgiftning (Norge)22 59 13 00Døgnrådgivning. Ring 112/113 ved livstruende symptomer.

Ved lægelig rådgivning til søs uden umiddelbar livsfare kan Radio Medico nås via kystradioen/redningstjenesten (i Norge tlf +47 5168 3601). Ved akut fare for liv, vejrtrækning eller bevidsthed: ring 112/113, send VHF DSC/Mayday eller ring 112.

Sådan sender du en DSC-nødalarm

På en VHF med DSC: løft det røde dæksel og hold nødknappen inde, til den sender. DSC-alarmen sender MMSI, og normalt også position og tid, hvis radioen har korrekt GPS-position (egen GPS eller position via NMEA fra plotteren). Radioen skifter derefter til kanal 16, hvor du følger op med Mayday: “Mayday, mayday, mayday – dette er [bådens navn og kaldesignal], position …, vi har …, antal personer …, vi behøver …”. Mangler radioen GPS-position, oplys position mundtligt på kanal 16.

Kilder: Hovedredningssentralen / Kystradio. Senest kontrolleret: juni 2026.

HLR ved hjertestop og drukning

Hurtigt svar

Ved hjertestop: 30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, takt 100–120 i minuttet, dybde 5–6 cm. Brug en hjertestarter (AED) så tidligt som muligt. Ved drukning: start med 5 indledende indblæsninger før kompressionerne.

30 : 2

Kompressioner : indblæsninger, hvor indblæsninger kan gives. Kan du ikke give indblæsninger, giv sammenhængende kompressioner.

5–6 cm

Kompressionsdybde midt på brystet. Slip helt op mellem hver kompression.

100–120

Kompressioner i minuttet – takten i “Stayin’ Alive”.

  1. Bekræft hjertestop: ingen respons og ingen normal vejrtrækning. Pulstjek kræves ikke af lægfolk.
  2. Ring nødnummeret (højttaler) og send nogen efter en AED.
  3. Placer hænderne midt på brystet, strakte arme, og tryk 5–6 cm i takt 100–120/min.
  4. Efter 30 kompressioner: giv 2 indblæsninger, hvis du kan og vil. Fortsæt 30:2.
  5. Tænd hjertestarteren, så snart den kommer, og følg stemmevejledningen.
  6. Skift den, der komprimerer, ca. hvert 2. minut for at holde kvaliteten oppe.

Hvert minut uden HLR og defibrillering reducerer overlevelsen betydeligt. God HLR med tidlig AED er det vigtigste, du kan gøre, mens I venter på redning.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd, Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Kvælning og luftvejsstop

Hurtigt svar

Hoster personen kraftigt: opfordr til at hoste. Kan personen ikke trække vejret/hoste, men er vågen: giv 5 rygslag mellem skulderbladene, derefter 5 bugstød (Heimlich), og skift indtil fremmedlegemet løsner sig. Bliver personen bevidstløs: start HLR og ring.

  1. Kan personen hoste: lad personen hoste – det er mest effektivt.
  2. Ineffektiv hoste, men vågen: bøj personen forover og giv 5 hårde rygslag mellem skulderbladene.
  3. Ingen effekt: giv 5 bugstød (Heimlich) – knyttet hånd mellem navle og brystben, træk indad og opad.
  4. Skift 5 rygslag og 5 bugstød, til luftvejen er fri eller hjælp kommer.
  5. Bliver personen bevidstløs: læg ned, ring og start HLR.

Spædbørn (under 1 år)

Brug ikke bugstød på børn under 1 år. Læg barnet med ansigtet ned langs underarmen, hovedet lavt, og giv 5 rygslag, derefter 5 bryststød. Skift, og start HLR ved bevidstløshed. Ring.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025. Senest kontrolleret: juni 2026.

Drukning og nærdrukning

Hurtigt svar

Egen sikkerhed først. Få personen hurtigt og sikkert op af vandet, tjek respons og vejrtrækning, og alarmér ved alvorlig hændelse. Ved unormal eller ingen vejrtrækning: start med 5 indblæsninger, derefter HLR. Drukning er et iltproblem – indblæsninger er særligt vigtige.

  1. Egen sikkerhed først. Ræk ud, kast en line eller redningskrans, eller brug båden – spring helst ikke i.
  2. Få personen hurtigt og sikkert op af vandet. Hold kroppen så vandret som muligt efter længere tid i koldt vand.
  3. Tjek respons og normal vejrtrækning.
  4. Ingen/unormal vejrtrækning: giv 5 indledende indblæsninger, derefter HLR 30:2.
  5. Alarmér 112/113 og/eller VHF DSC/Mayday ved alvorlig hændelse.
  6. Hold personen varm – hypotermi følger ofte drukning.

Vigtigt om nærdrukning

Symptomer kan komme flere timer efter hændelsen. Alle med en betydelig drukningshændelse, hoste, åndedrætsbesvær, brystsmerter, usædvanlig træthed eller nedsat bevidsthed skal vurderes medicinsk – også selvom de virker friske lige efter.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Store blødninger og tourniquet

Hurtigt svar

Ved de fleste blødninger: hårdt, direkte tryk på såret, og hold det. En kommerciel tourniquet (med spændestang) bruges ved livstruende blødning fra arm eller ben, når direkte tryk ikke er nok, eller ved amputation. Læg ikke tourniqueten over et led, og notér tidspunktet.

  1. Direkte tryk lige på blødningen med hånd og kompres/tøj. Tryk hårdt og slip ikke.
  2. Læg en trykforbinding og hold trykket. Læg personen ned.
  3. Ved livstruende blødning fra arm/ben, hvor direkte tryk ikke stopper den, eller ved amputation: brug en kommerciel tourniquet.
  4. Placer den 5–7 cm over såret, ikke over et led. Stram, til blødningen stopper. Notér tidspunktet. Løsn den ikke.
  5. Alarmér 112/113/VHF. Hold personen varm (risiko for shock og nedkøling).
  • Improviseret tourniquet er en sidste udvej, ikke en rutineanbefaling.
  • Trykpunkter i lyske/armhule anbefales ikke længere.

Uddannelse anbefales kraftigt. Øv tourniquet og blødningskontrol på et kursus.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd. Senest kontrolleret: juni 2026.

Forbrændinger om bord

Hurtigt svar

Køl skaden med rindende, lunkent/køligt vand, cirka 20 °C, i 20 minutter. Brug ikke is. Hold resten af personen varm. Burngel kan bruges bagefter, eller hvor vand ikke er praktisk, men erstatter ikke anbefalet køling, når vand er til rådighed.

  1. Stop forbrændingen og fjern fra varmekilden.
  2. Køl med rindende, lunkent/køligt vand (cirka 20 °C) i 20 minutter. Brug lunkent vand til børn.
  3. Fjern smykker og tøj, der ikke sidder fast. Riv ikke fastbrændt materiale af.
  4. Dæk med en ren, fnugfri forbinding eller et egnet forbrændingsprodukt.
  5. Hold resten af kroppen varm for at undgå nedkøling.
  • Brug ikke is eller iskoldt vand.
  • Smør ikke fedt, tandpasta eller lignende på.
  • Prik ikke hul på blærer.

Søg læge ved store/dybe forbrændinger, forbrænding i ansigt/luftveje/hænder/skridt eller på børn.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Hypotermi og koldt vand

Hurtigt svar

Håndtér personen forsigtigt og vandret. Fjern vådt tøj om muligt, isolér mod underlag og vind, og varm gradvist. Massér ikke arme og ben. Ved svær hypotermi: alarmér 112/113/VHF, hold personen vandret og start HLR ved manglende normal vejrtrækning.

  1. Få personen ud af vand/vind og i læ. Håndtér forsigtigt – pludselige bevægelser kan udløse farlig hjerterytme.
  2. Fjern vådt tøj om muligt og pak ind i tørt, isolerende materiale – også over hovedet, og isolér fra underlaget.
  3. Varm gradvist. Varme (alkoholfri) drikke kun til vågne personer, der kan synke.
  4. Hold personen vandret ved svær nedkøling.
  5. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: start HLR og alarmér.

Vejrtrækning ved svær hypotermi

Ved svær nedkøling kan vejrtrækningen være langsom og svag. Brug lidt ekstra tid på at vurdere normal vejrtrækning, men led ikke efter puls som lægmand. Følg instruktioner fra alarmcentralen.

  • Massér ikke arme og ben.
  • Giv ikke alkohol.
  • Varm ikke for hurtigt op med stærk, lokal varme.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

CO-forgiftning (kulilte) om bord

Hurtigt svar

Få personen ud i frisk luft straks, sluk for kilden hvis det er sikkert, og evakuér. Alarmér ved symptomer. Gå ikke ind i en farlig atmosfære, medmindre det er sikkert – CO er lugtfri.

Kulilte (CO) er en lugtfri, farveløs gas fra forbrænding – motor, varmer, generator og komfur. Symptomer er hovedpine, kvalme, svimmelhed, forvirring og bevidstløshed og forveksles let med søsyge eller tømmermænd.

  1. Frisk luft straks – ud på dækket eller luk op.
  2. Sluk for kilden, hvis det er sikkert.
  3. Evakuér alle fra det berørte rum.
  4. Alarmér ved symptomer. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: start HLR.
  5. Gå ikke ind i en farlig atmosfære uden beskyttelse/frisk luft.

Forebyggelse: en CO-alarm bør monteres nær kahyt og opholdsrum, især hvor der er varmer, motor eller generator.

Kilder: Helsenorge, Giftinformasjonen. Senest kontrolleret: juni 2026.

Klem-, spil- og faldskader

Hurtigt svar

Stop kraften (slip spil/skøde), stands blødning med direkte tryk, støt den skadede legemsdel i den stilling, den er, og hold personen varm. Ved mistanke om nakke-/rygskade: flyt ikke unødigt. Alarmér ved alvorlig skade.

Spil, skøder og fald er typiske maritime skader. Klemskader giver ofte indre skade, selv når huden er hel.

  • Stop kraften: løsn spil/skøde, sikr rig og bom.
  • Blødning: hårdt, direkte tryk; trykforbinding.
  • Brud/fejlstilling: støt og immobilisér i behagelig stilling (f.eks. SAM-skinne). Ret ikke en fejlstilling op.
  • Mistanke om indre skade: hold personen i ro og varm, vær opmærksom på shock (bleg, kold, klam, hurtig puls), alarmér tidligt.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Brystsmerter og mistænkt hjerteanfald

Hurtigt svar

Alarmér ved stærke eller vedvarende brystsmerter (ofte trykkende, kan stråle til arm, hals, kæbe eller ryg), især med åndenød, koldsved, kvalme eller angst. Lad personen hvile, gerne halvsiddende, løsn stramt tøj og undgå anstrengelse.

  1. Alarmér tidligt – vent ikke på, at smerten skal gå væk.
  2. Lad personen sidde/halvligge i ro og undgå al anstrengelse.
  3. Løsn stramt tøj og berolig.
  4. Acetylsalicylsyre kan være relevant – giv det kun efter instruktion fra alarmcentralen, og ikke ved kendt allergi eller blødning.
  5. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: start HLR og hent hjertestarter.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025. Senest kontrolleret: juni 2026.

Slagtilfælde (FAST)

Hurtigt svar

Mistænk slagtilfælde ved pludselige udfald. Brug FAST: kan personen holde ansigtet symmetrisk, holde begge arme oppe og tale tydeligt? Svigter noget: alarmér straks. Hvert minut tæller.

  • Ansigt (Face): bed personen smile/vise tænder – skævt ansigt?
  • Arme (Arms): bed personen løfte begge arme – falder den ene?
  • Tale (Speech): bed personen sige en enkel sætning – sløret/utydeligt?
  • Tid (Time): ved ethvert udfald, alarmér straks.

Andre tegn: pludselig følelsesløshed i den ene side, synsforstyrrelser, kraftig hovedpine eller balancesvigt. Notér hvornår symptomerne startede – det er vigtigt for behandlingen. Alarmér også, hvis symptomerne går væk.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Anafylaksi og alvorlig allergisk reaktion

Hurtigt svar

Ved hurtig, alvorlig allergisk reaktion (åndedrætsbesvær, hævelse i hals/ansigt, udbredt udslæt, bleghed, besvimelse): hjælp personen med at bruge sin egen adrenalinpen (f.eks. EpiPen/Jext) straks, og alarmér og sig “anafylaksi”. Lad personen ligge med hævede ben – vent ikke på, at reaktionen bliver værre.

  1. Mistænk anafylaksi ved hurtigt indsættende åndedrætsbesvær, hævelse, udbredt udslæt eller kredsløbssvigt efter f.eks. mad, insektstik eller medicin.
  2. Har personen egen adrenalinpen: hjælp personen med at bruge den straks i ydersiden af låret (kan gives gennem tyndt tøj).
  3. Alarmér og sig, at det er mistænkt anafylaksi. Følg instruktioner – hvis alarmcentralen beder dig bruge en tilgængelig adrenalinpen, gør det.
  4. Lad personen ligge fladt med hævede ben; ved åndedrætsbesvær kan overkroppen hæves lidt. Lad ikke personen rejse sig pludseligt.
  5. Ingen bedring efter 5–10 minutter og ny pen er til rådighed: giv ny dosis efter instruktion. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: start HLR.

Kilder: Helsenorge, ERC Guidelines 2025. Senest kontrolleret: juni 2026.

Krampeanfald (epilepsi)

Hurtigt svar

Beskyt personen mod skade, hold ikke fast og læg ikke noget i munden. Læg noget blødt under hovedet, tag tiden, og læg personen i aflåst sideleje, når krampen ophører. Alarmér ved anfald over 5 minutter, gentagne anfald, skade, fare i/ved vand eller første anfald.

  1. Fjern farlige genstande, læg noget blødt under hovedet, og løsn stramt ved halsen.
  2. Hold ikke personen fast og læg ikke noget i munden.
  3. Tag tiden på anfaldet.
  4. Når krampen stopper: tjek vejrtrækning og læg i aflåst sideleje.
  5. Alarmér ved anfald > 5 min, nyt anfald uden opvågning, skade, anfald i/ved vand, eller første kendte anfald.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Lavt blodsukker (diabetes)

Hurtigt svar

Ved bleghed, rysten, forvirring eller usædvanlig adfærd hos en person med diabetes: giv hurtigt sukker (saft, druesukker, sodavand), hvis personen er vågen og kan synke. Giv aldrig noget i munden til en bevidstløs – læg i aflåst sideleje og alarmér.

  1. Mistænk lavt blodsukker ved pludselig forvirring, rysten, koldsved eller aggressiv/“beruset” adfærd.
  2. Vågen og kan synke: giv hurtigt sukker (f.eks. saft, druesukker, honning), gentag efter 10–15 min ved behov, derefter lidt langsom mad.
  3. Bevidstløs: giv ikke mad/drikke. Læg i aflåst sideleje og alarmér.
  4. Ingen bedring eller usikker årsag: alarmér.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Øjenskade og kemikaliestænk

Hurtigt svar

Ved kemikalie/syre/base i øjet: skyl straks med rent vand eller øjenskyl i mindst 15–20 minutter, med åbent øje. Fjern kontaktlinser. Ved fastsiddende fremmedlegeme eller penetrerende skade: gnid ikke og fjern ikke – dæk løst og søg læge. Ring giftlinjen ved kemikalier.

  1. Skyl straks med rent, lunkent vand eller øjenskyl – hold øjet åbent og skyl fra næsesiden udad i mindst 15–20 minutter.
  2. Fjern kontaktlinser om muligt.
  3. Kontakt giftlinjen ved kemikalier, og læge ved vedvarende gener.
  4. Fastsiddende fremmedlegeme eller penetrerende skade: gnid ikke, fjern ikke. Dæk begge øjne løst og søg læge.

Kilder: Helsenorge, Giftinformasjonen. Senest kontrolleret: juni 2026.

Elektrisk stød og landstrøm

Hurtigt svar

Afbryd strømmen før du rører personen (sluk landstrøm/sikring, træk stikket ud). Rør ikke en person, der stadig er i kontakt med strømkilden. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: alarmér og start HLR. Alle, der har fået strøm gennem kroppen, bør vurderes medicinsk.

  1. Gør stedet sikkert: sluk landstrøm/hovedafbryder/sikring, eller træk stikket ud. Rør ikke personen, før strømmen er afbrudt.
  2. Tjek respons og normal vejrtrækning. Ved bevidstløshed/manglende normal vejrtrækning: alarmér og start HLR (brug AED).
  3. Køl evt. forbrændinger (ind- og udgangssår) med vand og dæk dem.
  4. Selvom personen virker uskadt: søg lægelig vurdering – strøm gennem kroppen kan give hjerterytmeforstyrrelser bagefter.

Kilder: Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Hugorm, fjæsing, flåt og vandmand

Hurtigt svar

Ved giftige bid/stik: vær rolig og kontakt giftlinjen ved tvivl eller symptomer. Alarmér ved alvorlige symptomer. Fjern flåter hurtigt, og køl ikke et hugormebid med is.

Hugormebid

  • Vær rolig og bevæg dig så lidt som muligt – aktivitet spreder giften hurtigere. Lad den tilskadekomne blive båret.
  • Alarmér ved alvorlige symptomer som opkastning, svimmelhed, besvimelse, åndedrætsbesvær eller hurtigt tiltagende hævelse.
  • Kontakt giftlinjen/læge for vurdering ved hugormebid, med lav tærskel ved børn, ældre, gravide, nedsat almentilstand eller bid i hoved/hals.
  • Skær ikke i bidet.
  • Sug ikke gift ud.
  • Snør ikke af.

Fjæsing

Giften nedbrydes af varme. Sænk det stukne område i varmt vand, ca. 40–45 °C, så varmt personen kan tåle uden at brænde sig – tjek temperaturen med en rask legemsdel først (især på børn). Behandlingen varer ofte 30–45 minutter, nogle gange op til 90 minutter, eller til smerten tydeligt aftager. Fjern eventuelle synlige pigrester, rens såret, og kontakt giftlinjen/læge ved kraftige/vedvarende smerter, infektionstegn eller nedsat almentilstand.

Vandmand (brandmand)

  • Skyl tentakler af med havvand (ikke ferskvand), uden at gnide.
  • Lindr smerte med varmt vand ca. 40–45 °C til smerten aftager – 10–20 minutter er ofte nok, men behandlingen kan fortsætte op til ca. 30 minutter. Pas på skoldning.

Flåter

  • Fjern flåter hurtigt. Risikoen for borreliose stiger markant, når en flåt har siddet i mere end 12–24 timer.
  • Grib flåten tæt på huden med pincet/flåttang og træk lige ud.
  • Hold øje med rød ring/udslæt, feber og sygdomsfølelse i ugerne efter – søg læge ved symptomer.
  • TBE-vaccine bør overvejes for personer, der ofte får flåtbid i kendte risikoområder, især langs kysten i Sydnorge. Vurdér mod opdaterede råd fra FHI/læge. Der findes vaccine mod TBE, men ikke mod borreliose.

Kilder: Giftinformasjonen, Helsenorge, FHI. Senest kontrolleret: juni 2026.

Førstehjælp på børn og spædbørn

Hurtigt svar

Principperne er som for voksne, men børn har oftere en vejrtrækningsårsag. Start med 5 indledende indblæsninger, derefter HLR 30:2. Brug skånsom kraft tilpasset størrelsen. Ved kvælning hos spædbørn (under 1 år): rygslag og bryststød, ikke bugstød. Alarmér.

  • HLR børn: 5 indledende indblæsninger, derefter 30:2 (lægfolk), takt 100–120/min, komprimér ca. 1/3 af brystdybden.
  • Spædbørn (under 1 år): to fingre på brystet; ved kvælning rygslag + bryststød, ikke Heimlich.
  • Adrenalinpen (personens egen): hjælp barnet med at bruge sin egen pen efter instruktion; 150 µg til børn 15–30 kg, 300 µg over 30 kg.
  • Forbrænding/feber: børn køles lettere ned – brug lunkent vand og hold resten af kroppen varm.
  • Hav lav tærskel for at alarmere – børn kan forværres hurtigt.

Kilder: ERC Guidelines 2025, Norsk Resuscitasjonsråd, Helsenorge. Senest kontrolleret: juni 2026.

Hvad skal en førstehjælpstaske til båd indeholde?

En god maritim førstehjælpstaske dækker blødning, forbrænding, nedkøling og sårpleje og tåler fugt og salt. Vælg niveau efter, hvor du sejler, og hvor langt du er fra hjælp.

Niveau 1 – Dagstur/kystnær

  • Plaster, kompresser, sårrens
  • Trykforbinding
  • Burngel/forbrændingskompres
  • Saks og handsker
  • Eventuelle søsygetabletter/personlig medicin efter behov – følg indlægssedlen (alder, graviditet, sygdom, anden medicin)

Niveau 2 – Længere ture

  • Alt i niveau 1
  • Større trykforbinding, SAM-skinne
  • Varmetæppe/hypotermipose
  • Øjenskyl
  • Tape, elastikbind, pincet/flåttang

Niveau 3 – Langfart/offshore

  • Alt i niveau 1–2
  • Tourniquet (kommerciel) + uddannelse
  • Hjertestarter (AED) hvor muligt
  • CO-alarm om bord
  • Mere omfattende sårsæt og medicin efter behov

Skeln mellem akut handling (det du gør), udstyr (det du har) og forebyggelse (det du planlægger). Udstyr skal kombineres med uddannelse, øvelse og korrekt alarmering.

Anbefalet udstyr efter bådtype

Udstyr gør ikke alene båden sikker og erstatter ikke uddannelse. Kombinér viden, øvelse og alarmering med udstyr, der passer til din tur. Nedenfor er relevante produktgrupper fra Sikkerhet Om Bord.

BådtypeMinimumAnbefalet derudover
Lille åben båd / dagsturNiveau 1-taske, redningsvest, varmetæppeVHF, forbrændingspleje
Kahyt-/turbådNiveau 2-taske, VHF DSC, CO-alarmHypotermipose, AED ved mange om bord
Sejlbåd / langfart / offshoreNiveau 3-taske, VHF DSC, EPIRB/PLBTourniquet + uddannelse, AED, MOB-udstyr

Relevant udstyr fra Sikkerhet Om Bord

Førstehjælpstasker

Færdige sæt til båd og tur.

Førstehjælpssæt

Forbrænding & Burngel

Forbrændingsprodukter til efterbehandling og hvor rindende vand ikke er praktisk. Førstevalget ved forbrænding er rindende lunkent/køligt vand i 20 minutter.

Forbrændingspleje

Tourniquet & blødningskontrol

Kommercielt udstyr – kombinér med uddannelse.

Førstehjælp

Hjertestarter (AED)

ZOLL AED til båd, bro og virksomhed.

Hjertestarter

CO-alarm til båd

Kulilte-alarm til kahyt og opholdsrum.

CO-alarm

Nødalarm: EPIRB / PLB

Nødsendere til fartøj og person.

EPIRB PLB

Husk: Udstyr skal kombineres med uddannelse, øvelse og korrekt alarmering. Intet produkt gør båden sikker alene.

Kilder

Indholdet er kontrolleret mod anerkendte fagkilder. Kilder kontrolleret: juni 2026.

KildeUnderstøtter
ERC Guidelines 2025Europæiske retningslinjer for HLR, drukning, kvælning og AED.
Norsk Resuscitasjonsråd (NRR)Nordiske retningslinjer for HLR og førstehjælp.
HelsenorgeHLR, forbrændinger, blødning, drukning, slagtilfælde, allergi.
Giftinformasjonen (FHI)Forgiftning, hugorm, fjæsing, vandmand, flåt/TBE.
Søredning / kystradioVHF kanal 16, DSC-nødalarm, 112, Radio Medico.

Forfatter: Stian Aarhus, direktør i Sikkerhet Om Bord AS – certificeret RS-akuthjælper med operativ erfaring fra redningstjenesten samt Alarm Response Team og Technical Response Team offshore.

Redaktionel kontrol: Indholdet er redaktionelt kontrolleret mod Helsenorge, Norsk Resuscitasjonsråd, ERC Guidelines 2025, Giftinformasjonen og Hovedredningssentralen (senest kontrolleret juni 2026). Guiden er generel information og erstatter ikke et førstehjælpskursus, lægelig vurdering eller instruktioner fra alarmcentralen. Denne tekst er en oversættelse af vores norske guide; ved tvivl gælder den norske version. Næste planlagte gennemgang: 2027.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg først, hvis nogen bliver bevidstløs i båden?

Gør stedet sikkert, tjek for respons, og hvis ingen: ring straks med højttaler og få nogen til at hente en AED. Åbn luftvejen og tjek normal vejrtrækning i op til 10 sekunder. Ved unormal/ingen vejrtrækning: start HLR.

Skal jeg ringe 112 eller bruge VHF til søs?

Ved medicinsk nød: ring 112 (i Norge 113). Ved fartøj/person i sønød: brug VHF DSC eller Mayday på kanal 16, så redningstjeneste og nærliggende både hører det.

Hvordan giver jeg HLR?

30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, takt 100–120 i minuttet, dybde 5–6 cm. Brug en AED så tidligt som muligt. Ved drukning: start med 5 indblæsninger først.

Hvad gør jeg ved kvælning?

Opfordr til at hoste. Ved ineffektiv hoste hos vågen person: 5 rygslag mellem skulderbladene, derefter 5 bugstød (Heimlich), skift til luftvejen er fri. Bliver personen bevidstløs: start HLR og ring. På spædbørn bruges rygslag og bryststød, ikke bugstød.

Hvordan genkender jeg et slagtilfælde?

Brug FAST: skævt ansigt, en arm der falder, eller sløret tale. Svigter noget, alarmér straks og notér, hvornår symptomerne startede.

Hvornår skal jeg bruge tourniquet?

Direkte tryk først. En kommerciel tourniquet bruges ved livstruende blødning fra arm/ben, når direkte tryk ikke er nok, eller ved amputation. Ikke over et led, og notér tidspunktet. Uddannelse anbefales.

Hvordan køler jeg en forbrænding rigtigt?

Rindende, lunkent/køligt vand cirka 20 °C i 20 minutter. Brug ikke is. Hold resten af personen varm og fjern smykker/tøj, der ikke sidder fast.

Vigtigt: Denne guide giver generel information om førstehjælp og erstatter ikke uddannelse, lægelig vurdering eller behandling. Den giver ingen medicinske garantier. Ved nød: ring 112 (i Norge 113), eller brug VHF DSC/Mayday kanal 16 til søs. Denne tekst er en oversættelse af vores norske guide; ved tvivl gælder den norske version. Tag et førstehjælpskursus og øv jævnligt.